Skibet som symbol i Kristendommen

og kirkeskibenes historie.

Poul Henrik beck

Den bibelske baggrund kunne være Matthæus evangeliet kap. 8, vers 23 - 27, der beretter om sejladsen over Genezaret Sø fra Kapernaum til Gadarenernes egn, hvorunder Jesus standsede en pludselig voldsom storm og reddede de ombordværende fra forlis og død.

Skibet er i kristendommen symbolet på det kirkelige fællesskab og har i århundrede været det fast forankrede navn på den del af kirkebygningen, hvor menigheden opholder sig og Kristus opfattes som styrmanden og menigheden som besætningen.

Også det klassiske skibsanker har sin plads og er i kirkene brugt som symbol for håbet, hvor korset symboliserer troen. Hjertet kærligheden.

Kirkeskibet, som regel en model af et bestemt skib eller skibstype, - er de fleste steder op-hængt i kirken midterskib med stævnen rettet mod kirkens alter og højkor. Mange af de ældre kirkeskibe er givet som tak for overstået fare eller helbredelse, og fra søfolk, som tak for at have overlevet et forlis eller et langt liv til søs, - i en tid hvor søens folk i langt højere grad end i dag havde grund til at bede de højere magter om hjælp og støtte.

Det har utvivlsomt også spillet en væsentlig rolle, at et kirkeskib tilbage i tiden var en for den almindelige giver velment, personlig og ofte selvudførte og overskuelige gave, i modsætning til overklassens og kongehusets storslåede muligheder, som kostbare alterkalke, altertavler, prædikestole, epitafier, orgler, nye kirker eller tilbygninger til de eksisterende.

Også i førkristen tid kender man til små skibs-modeller, bl.a. fra udgravninger og gravkamre i Ægypten, hvor de som votivskibe blev skænket og ofret til guderne.

Votiv- og kirkeskibe har der været i kirker i spanske og franske kystegne så langt tilbage som 1400-tallet og frem til i dag, men slet ikke i en udstrækning som i Danmark.

I Danmark, Norge, Skånelandene og Slesvig-Holsten er kirkeskibet i dag en fasttømret tradition og en helt naturlig del af kirkernes inventar og udsmykning, som ikke ses tilsva-rende andre steder i verden, mærkværdigvis heller ikke i de historisk store handels- og søfartsnationer som England/Storbritannien og Holland.

Alene i den danske folkekirkes 2354 kirkebygninger er der i dag tæt på 1800 kirkeskibe, hvoraf der i flere kirker kan være både to og tre og endda helt op til 14 som i Sønderho kirke på Fanø.

De ældst bevarede kirkeskibe i Danmark er fra omkring 1600. Oprindelig forekom de kun i købstadskirkerne og i egne, hvor kirken lå tæt på havet med en befolkning, der var afhængig af fiskeri og søfart.

Ældre end de bevarede kirkeskibe ses skibet også som motiv i en række danske kirkers middelalderlige kalkmalerier, der på en forståe-lig og opbyggelig måde skulle anskueliggøre de bibelske beretninger om herrens nåde og frelse for datidens mange analfabeter.

De mange kirkeskibe er kvalitetsmæssigt meget forskellige, lige fra simple udskårne træstykker med nogle master til sofistikerede skalamodeller af bestemte skibe. Men alle med en særlig historik og veneration til fælles.

Kirkeskibene i de danske kirker repræsenterer i dag mange forskellige skibstyper, lige fra lystfartøjer, småbåde, færger, fiskekuttere, trawlere, fragtskibe, og endda også et vikinge-skib, - men flest sejlførende skibe, heriblandt omkring 30 eksemplarer af fregatten Jylland, og rigtig mange andre sejlførende orlogsskibe, som før 1900-tallet stort set var den helt enerådende form for kirkeskib i de danske kirker.

De mange orlogsskibe med deres kanoner og krigsmæssige fremtoning får med mellemrum mange til at spørge og undre sig over, hvorfor netop denne type skibe er så talrigt repræsenteret blandt landets kirkeskibe.

Uden at det dog på nogen måde kan dokumenteres, kan det muligvis skyldes, at stort set alle søfolk og kystboere i Danmark og Norge gennem århundrede var registreret i udskrivningslisterne til at gøre tjeneste i orlogs-flåden, ikke mindst under krigsforhold. Og at netop dette forhold, mere end noget andet kunne indicere et folkeligt billede af orlogs-skibene med deres størrelse, styrke og pragt som værende sværdet og værnet mod alt det onde og skæbnesvangre, og derfor kunne og burde pryde det hjemlige kirkerum.

Selvom kirkeskibstraditionen ingen steder er så mangfoldig og udbredt som i Danmark, er det bemærkelsesværdigt, at der inden for voldene i de gamle københavnske kirker kun findes et enkelt kirkeskib, der nærmest som en selvfølge findes i Holmens og flådens kirke på Bremer-holm, hvor det dog først kom til så sent som i 1905. Om kirken tidligere i sin 400-årige historie har været udsmykket med et eller flere kirke-skibe ved vi dog ikke.

At Holmens kirke i 1905 fik et kirkeskib, kan man takke kong Christian IX`s to døtre zarina Dagmar og dronning Alexandra for, da de under en gudstjeneste i kirken havde undret sig over, at der netop i flådens kirke ikke fandtes et kirke-skib. Det satte efterfølgende gang i en større proces, som endte med, at Holmens og flådens daværende modelbyggemester Otto Chr. Dørge på grundlag af de i Rigsarkivet bevarede konstruktionstegninger udførte en fremragende model af det i 1699 projekterede linjeskib Christianus Quintus, der i dag som kirkeskib pryder Holmens kirke. Et kirkeskib der i sin udførsel, pragt og detailrigdom må betegnes som ”Kirkeskibet” i Danmark, og som lauget havde den ære og glæde at give en fuldstændig istandsættelse, bl.a. med nye flag, i månederne op til kirkens 400 års jubilæum i 2018.

I virkelighedens verden blev skibet aldrig bygget, da man havde samlet så overvældende mængder tømmer, at man i stedet fik mulighed at bygge et endnu større skib, der fik navnet Fredericus Quartus.

Udover kirkeskibet til Holmens kirke, blev der efterfølgende bygget yderligere to modeller efter de samme tegninger, - modeller der til forskel fra kirkeskibet blev endnu mere detaljerede og med fuld sejlføring, - et til Orlogsmuseets samling, der i dag er udlånt og udstillet hos FMI i Ballerup, og et, der blev bestilt af Naval Department i Washington, og i dag er udlånt og udstillet ved Massachusetts Technical College i Boston.

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug`s bidrag til kirkeskibenes univers har hidtil været beskedent, da det udover det aktuelle byggeri af kirkeskibet Fortuna til Frederikskirken i Paris, alene om-handler et antal istandsættelser, som udover kirkeskibet i Holmens kirke, drejer sig om kirke-skibet i Lindevangs kirken på Frederiksberg, kir-

keskibet i Odden kirke, kirkeskibet i Østervangs kirken i Glostrup sogn, kirkeskibet i Nærum kirke og tre kirkeskibe i Filips Kirke på Amager.

Skriv tekst her