Modelbyggeren
der byggede
Holmens Kirkes
Kirkeskib
Otto Dørge var fastansat
modelbygger på Holmen
Her er ikke anvendt 3D printer ! Her er ingen bling-bling og lys. Modellen af Christianus Quintus, kirkeskibet i Holmes Kirke, kan tale for sig selv, et monument, skabt af Otto Ludvig Dørge. Et stykke vaskeægte kulturarv og historie, der tilmed har en særlig fortælling knyttet til sig.
MODELSKIBSBYGNINGEN er en meget gammel kunstart, som i forhold til sin betydning har tiltrukket sig alt for ringe i interesse. Kun de færreste er klar over, hvor stor en kulturel skat »Den historiske modelsamling« er. Dens mange skibsmodeller fra forskellige tidsaldre repræsenterer et langt stykke søkrigshistorie, og flere forfattere, historikere og marine-malere har da også suppleret deres viden fra bøgerne ved besog på samlingen.
Otto Dørge var vel nok den dansker, der i sin samtid vidste mest om landets modelsamling og om skibsmodeller i det hele taget.
I 1886 startede han i skibsbyggerlære på Holmen, fire år senere begyndte han arbejdet ved modelværkstedet. Sagde først i 1942 farvel til Holmen, men ikke dermed til modelbyggeriet. Arbejdet er et af vore fineste kunsthändværk. Sagde han: Det havde et sådant tag i ham, at han fortsatte det efter at være blevet pensioneret, og fik i sit lange liv udrettet en del. Alene til modelsamlingen har han bygget ca. 40 modeller, og desuden har han lavet en mængde mindre modeller til brug for undervisningen ved søofficersskolen. Af kirkeskibsmodeller er der fra Otto Dørges værksted ialt udgået 10, og foruden har den gamle modelbygger repareret mindst lige så mange af vore kirkers gamle modelskibe. Hans modeller har ikke alene fundet plads herhjemme, men også flere steder i udlandet. Hvis vi skal have det hele med, mả vi ogsả nævne, at Dørge har leveret en mængde brudstykke-modeller til den danske marine.
Og så kan man vist godt uden videre præsentation lade den gamle modelbygger fortælle selv. Vi har bedt ham sige lidt både om sit hảndværk og om nogle af de modeller, som han sely eller hans forgængere har udført.
Jeg har aldrig fortrudt , at jeg begyndte at bygge modeller ! Mere interessant og taknemmeligt arbejde skal man lede længe efter.
Da stillingen som modelbygger blev ledig, var der naturligvis mange der mødte til prøverne , men der var også mange der ikke var tilfredse med lønforholdene, og derfor ikke interesserede sig for stillingen, da det kom til stykket. Modelsamlingen havde nemlig dengang ikke nogen egen konto, hvorfor lønnen ikke var stor.
Da jeg kom på modelsamlingen, fik jeg altid af min forgænger at vide, at der blev klaget over, at vore modeller stod tilbage for dem man havde i udlandet. Men da jeg havde fået sparet tilstrækkelige midler sammen besluttede jeg for egen regning at tage ud og se på nogle af udlandets modelsamlinger. Det var vist i 1907 at jeg fik orlov og tog til Berlin, hvor de havde nogle store samlinger. Ingen af dem kunne dog efter min mening stå mål med den danske.
Samme år var jeg i Holland, hvor der findes en betydelig samling, men heller ikke modellerne her kunne stå mål med vore.
Året efter besøgte jeg England, hvor man har mange forskellige modelsamlinger. Mit indtryk her var det samme som jeg havde fået i Holland og i Tyskland.
Ingen af deres krigsskibsmodeller var på højde vores.
Jeg har aldrig besøgt den store samling i Paris, men jeg var med til den fransk-engelske i Londonhvortil franskmændene havde sendt deres smukkeste modeller, men jeg syntes de var noget tunge i det.
Franskmændene havde forsølvet metallet på deres modeller, og sølv bliver kedeligt, efterhåden som det står ! Jeg har altid forniklet mine modeller og det er noget der har holdt sig.
I London lærte jeg en god ting Man havde der indsat modellerne i glas-montrer, og da jeg kom hjem fik jeg også ideen ført igennem her. Rigning og sejl lider enormt ved at blive børstet af for ofte.
Modelbygger Finn Knudsen arbejder med kirkeskibet Christianus Quintus. i Homens Kirke tirsdag den 5. december 2017.
Original signal-kanon bjærget fra vraget af det engelseke linjeskib St.Georges vrag ved Thorsminde
tredækkeren »Christianus Quintus
Kejserinden fandt det besynderligt, at man i søfolkenes egen kirke ikke havde et kirkeskib.
Otto Dørge har bygget ca. 40 modeller, Her af 10 kirkeskibe og vedligeholdt ca lige så mange.
Senere lavede jeg endnu en »Christianus Quintus«, som blev sendt til »Naval Department« i Washington.
»Om tredækkeren »Christianus Quintus«,« fortsætter Dørge. »Den model har sin særlige historie. Engang den russiske kejserinde var pả besog her i landet for at hilse på sin
familie, var hun også til gudstjeneste i Holmens kirke. Kejserinden fandt det mærkeligt, at man i søfolkenes egen kirke ikke havde et kirkeskib.Provst Fenger spurgte derfor marine-ministeriet, om man ikke kunne få et skib overført fra model-samlingen til kirken, men det ville den daværende admiral ikke gå med til. Imidlertid lovede en rig mand, dampmøller Troensegaard, at bekoste anskaffelsen af en model, og jeg fik til opgave at lave den.
Det var et stort arbejde, da modellen er over to meter lang. Men i 1904 var den klar til ophængning. Prisen var med ophængningen ca. 2000 kroner. I dag vil en sådan model koste ca. 12.000. (formentlig i dag mere end 300.000 kr) Bagefter lavede jeg iøvrigt en model af samme skib til vor egen samling. Denne model var magen til den første, blot var der sejl på den.
____________________
Senere lavede jeg endnu en af »Christianus Quintus«, som blev sendt til »Naval Department« i Washington. hvor man ville opbygge en samling, der viste udviklingen af den danske krigsskibsflåde Det var meningen, at der skulle have været sendt en hel række af modeller derover, men derefter kom der en periode, hvor Amerika ikke købte varer i Europa, og jeg fik derfor kun lavet den første model til den påtænkte samling.
»Store Christianus Quintus« var som nævnt en tredækker. Man var rundt om i de forskellige landes krigsflåder begyndt at indføre skibe med hele 3 batterier i begyndelsen af det syttende århundrede. Denne type fik derved en langt storre slagkraft end andre krigsskibe på grund af de mange kanoner, der var plads til på de tre dæk.
Denne model af orlogsskibet »>Fyen«, er vor samlings smukkeste ! siger Otto Dørge. Skibet der blev sat i vandet 1736.
blev bygget efter tegninger af D. Thurah, der var fabriksmester og også stod bag modellen. Formålet med at bygge skibet var at se, om påstanden om, at Benstrups skib »Olden-
borg« var for rankt, passede. Ved prøvesejlingen
mellem de to skibe sejrede det sidste imidlertid overlegent, idet det distancerede »Fyen« med alle kanonporte abne, medens »Fyen< ikke
turde abne sine af frygt for at bordfyldes. Modellen er således mere vellykket, end selve skibet var. Antagelig er den
smukke model udfort af mester Thurah personligt. Den vakte stor begejstring. og i 1766 lod kongen Christian VII den transportere til Christiansborg.
Dørge: "Den smukkeste model i vores samling har Thurah bygget !"
Forresten havde man, siger Otto Dørge: før kejserindens besøg haft et kirkeskib i Holmens kirke. Modelsamlingens ældste smykke, »Anna Sophia«, som i 1670 blev foræret kongen af Johan van Harlingen, menes at have hængt i kirken, idet der i bunden af modellen har siddet en bolt, beregnet til ophængning af skibet. Denne model er dog ikke helt nøjagtigt udført. Således er skroget i modsætning til de fleste andre modeller ikke bygget, men derimod udskåret i eet stykke træ. »Anna Sophia« er bekendt for dets deltagelse i Niels Juels eskadre, der kæmpede mod svenskerne.
Lars Beierholm (tv) og Poul Beck med Christianus Quintus. Lauget har i flere omgange haft Dørges kirkeskib til reparation. I sidste omgang måtte vi, i det halve år arbejdet stod på, låne lokale i bygningen "Under Kronen". Skibet blev ved den lejlighed til gengæld gennemgribende restaureret.
Christianus Quintus på Holmen i 2019
Orlogsmuseets Modelbyggerlaug har ad flere omgange haft Dørges kirkeskib til reparation og renovering. Første gang i december 17 et kort besøg for at udbedre skader på dele af rigningen efter et uheld med en fane i Kirken, men især anden gang i 2019 hvor vi for alvor havde den under kærlig behandling på værkstedet på Holmen gennem hvad der blev et halvt år fra marts til september og en gennemgribende og fuldstændig istandsættelse i anledning af Holmens Kirkes 400 års jubilæum, der skulle fejres mandag den 9. september. 19
Vi gik skibet igennem. Rigning, mærs, stag og vanter mange, mange flader, afrensning af de smukke dekorationer og et hundredtals åbentstående kanonporte skulle rengøres.
En forsigtig og omhyggelig afrensning med demineraliseret vand og vatpinde. Afkroge, og flader, og på sådan en model, er der flere end man aner.
Undervejs finder vi på dækket stumper og løse smådele som skal stedfæstes og noteres og opbevares for senere retablering. En kanon har løsnet sig og er faldet ind i skibet. Forsvundet
og skal fiskes ud, derinde fra det dybeste mørke i skibets bund med brug af ”endoskop” og et avanceret gribe-redskab. En opgave der dog kun tog en mand en eftermiddag.
Samtidig arbejder vores farveeksperter på af sammensætte farvepaletten der skal bruges. Skibet skal bringes i en stand så det kan hænge hundredetyve nye år. På samme tid er det er paradoksalt nok, vigtigt, at man ikke siden kan se vi har været der.
Otto Dørge var en dygtig professionel modelbygger. i ordet egentlige betydning. Han var uddannet, han var aflønnet og som en af de sidste fastansat på Orlogsværftet på Holmen, og at han kunne lide sit arbejde kan mærkes.
Kærligheden til jobbet lyser ud af alle detaljer på hans Christianus Quintus. Stråler ud af det her over hundrede år efter han skabte den.
Her er ikke brugt en pixelleret 3D scanner, ingen overflødige salgstrick nødigt. Her er opgaven løst med en vidunderlig loyal troskab til formålet og til håndværket.
Vi havde det godt, vi der fik lov at deltage i vedligeholdelsen.