Kirkeskibe

Skibet som symbol i Kristendommen

og kirkeskibenes historie

Poul H. Beck

På billedet her fra Sønderho Kirke kan man tælle ialt 7 kirkeskibe netop under halvdelen af de 15 der faktisk pryder rummet. Med 15 skibe placerer den lille kirke på sydspidsen af Fanø sig som den kirke i landet med flest af alle. Det kan synes mange, men døden på havet var nok også særdeles nærværende i det lille samfund.

Orlogsmuseets Modelbyggerlaug`s bidrag til kirkeskibenes univers har hidtil været beskedent, da det udover det aktuelle byggeri af kirkeskibet Fortuna til Frederikskirken i Paris, alene omhandler istandsættelser, som udover kirkeskibet i Holmens kirke, drejer sig om kirkeskibet i Lindevangs kirken på Frederiksberg, kirkeskibet i Odden kirke, kirkeskibet i Østervangs kirken i Glostrup sogn, kirkeskibet i Nærum kirke og tre kirkeskibe i Filips Kirke på Amager.

Skibet som symbol på

det kirkelige fælleskab

Skibet er i kristendommen symbolet på det kirkelige fællesskab og har i århundrede været det fast forankrede navn på den del af kirkebygningen, hvor menigheden opholder sig.

Kristus som styrmanden og menigheden som besætningen.

Det klassiske skibsanker er i kristendommen symbol for håbet, hvor korset symboliserer troen og hjertet kærligheden.

Den bibelske baggrund kunne være Matthæus evangeliet kap. 8, vers 23 - 27, der beretter om sejladsen over Genezaret Sø fra Kapernaum til Gadarenernes egn, hvorunder Jesus standsede en pludselig voldsom storm og reddede de ombordværende fra forlis og død.

Om det største og ældste af skibene i Sønderho Kirke, ANNA CHATAINA CALEI hedder det sig at det er skænket kirken i 1747 af en fattig styrmand fra Sønderho der havde overlevet forlis. Det er to år før mastekranen på Nyholm blev bygget !

Detalje af ANNA CHATARINA CALEI

Holmens Kirke CHRISTIANUS QUINTUS

Traditionen med kirkeskibe er intet steds så mangfoldig og udbredt som i Danmark, så det er bemærkelsesværdigt, at der inden for voldene i de gamle københavnske kirker kun findes et enkelt kirkeskib. Kun et i denne del af hovedstaden og som en selvfølge i Holmens Kirke, i flådens kirke på Bremer-holm, hvor det kom til så sent som i 1905. Om kirken tidligere i sin 400-årige historie har været udsmykket med et eller flere kirke-skibe ved vi dog ikke.

At Holmens kirke fik sit nuværende kirkeskib, kan man takke kong Christian IX`s to døtre zarina Dagmar og dronning Alexandra for, da de under en gudstjeneste i kirken havde undret sig over, at der netop i flådens kirke ikke fandtes et kirke-skib. Det satte efterfølgende gang i en større proces, som endte med, at Holmens og flådens daværende modelbyggemester Otto Chr. Dørge på grundlag af de i Rigsarkivet bevarede konstruktionstegninger udførte en fremragende model af det i 1699 projekterede linjeskib Christianus Quintus, der i dag som kirkeskib pryder Holmens kirke.

Et kirkeskib der i sin udførsel, pragt og detailrigdom må betegnes som ”Kirkeskibet” i Danmark, og som lauget havde den ære og glæde at give en fuldstændig istandsættelse, bl.a. med nye flag, i månederne op til kirkens 400 års jubilæum i 2018.

I virkelighedens verden blev skibet aldrig bygget, da man havde samlet så overvældende mængder tømmer, at man i stedet fik mulighed at bygge et endnu større skib, der fik navnet Fredericus Quartus.

ANNA SOPHIA Krigsmuseets ældste model bygget i 1670 som gave til kongehuset, Med en kraftig ophængnings-krog i skroget anses det for sansynligt, at modellen har været ophængt enten i Holmens Kirke eller i slotskapellet på det daværende Københavns Slot.

Dronning Margrethe har fortalt, at hun som barn fordrev den lange sidde-stille-tid med forældrene i Holmens Kirke ved at tælle kanonportene på det flotte kirkeskib..

To kirkeskibe samtidig på arbejdsbordet. barkentinen SAGA af Marstal fra Nærum Kirke der er til reparation efter skader og korvetten FORTUNA der bygges fra bunden til den danske kirke i Paris. .

Kirkeskibet er som regel en model af et bestemt skib eller skibstype, de fleste steder ophængt i kirken midterskib med stævnen rettet mod kirkens alter og højkor. Mange af de ældre kirkeskibe er givet som tak for overstået fare eller helbredelse, og fra søfolk, som tak for at have overlevet et forlis eller et langt liv til søs, i en tid hvor søens folk i højere grad end i dag havde grund til at bede de højere magter om hjælp og støtte.

Det har utvivlsomt også spillet en rolle, at et kirkeskib tilbage i tiden var en for den almindelige giver velment, personlig og ofte selvudført og overskuelig gave, i modsætning til overklassens og kongehusets mere storslåede gaver, som ofte var kostbare alterkalke, altertavler, prædikestole, epitafier, orgler, nye kirker eller tilbygninger.

Også i førkristen tid kender man til små skibsmodeller, bl.a. fra udgravninger og gravkamre i Ægypten, hvor de som votivskibe blev skænket og ofret til guderne.

Votiv- og kirkeskibe har der været i kirker i spanske og franske kystegne så langt tilbage som 1400-tallet og frem til i dag, men slet ikke i en udstrækning som i Danmark.

I Danmark, Norge, Skånelandene og Slesvig-Holsten er kirkeskibet i dag en fasttømret tradition og en helt naturlig del af kirkernes inventar og udsmykning, som ikke ses tilsvarende andre steder i verden, mærkværdigvis heller ikke i de historisk store handels- og søfartsnationer som England/Storbritannien og Holland.

Odden Kirke

Linjeskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK

De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.

Grundtvig

Kirken på Odden har et helt særligt forhold til sit kirkeskib, PRINDS CHRISTIAN FREDERIK, der i 1808 ene kæmpede, og langt hen ad vejen modstod en talstærk engelsk flådestyrke i det, der blev kendt som slaget ved Sjællands Odde. Rent faktisk ganske få kilometer fra Kirkerummet hvor modellen bygget af Otto Dørge hænger i dag.

Alene i den danske folkekirkes 2354 kirkebygninger er der i dag tæt på 1800 kirkeskibe, hvoraf der i flere kirker kan være både to og tre og endda helt op til 15 som her i Sønderho kirke.

De ældste bevarede kirkeskibe i Danmark er fra omkring 1600. Oprindelig forekom de kun i købstadskirkerne og i egne, hvor kirken lå tæt på havet med en befolkning, der var afhængig af fiskeri og søfart.

Ældre end de bevarede kirkeskibe ses skibet også som motiv i en række danske kirkers middelalderlige kalkmalerier, der på en forståelig og opbyggelig måde skulle anskueliggøre de bibelske beretninger om herrens nåde og frelse for datidens mange analfabeter. De mange kirkeskibe er kvalitetsmæssigt meget forskellige, lige fra simple udskårne træstykker med markerede master til sofistikerede skala modeller af bestemte skibe. Men de fleste med en særlig historik og veneration til fælles.

I forbindelse med kirkens 400 års

jubilæum i 2019 nedtages kirkeskibet

i Holmens Kirke og transporteres

til Nyholm for at blive rengjort

og nænsomt renoveret

I de danske kirker repræsenterer Kirkeskibene i dag mange forskellige skibstyper, lige fra lystfartøjer, småbåde, redningsfartøjer, færger, fiskekuttere, trawlere, fragtskibe, og tilmed også et vikingeskib (Hjarnø Kirke) men flest sejlførende skibe, heriblandt omkring hele 30 eksemplarer af fregatten JYLLAND, men rigtig mange sejlførende orlogsskibe, som før 1900-tallet stort set var den helt enerådende form for kirkeskib.

De mange orlogsskibe med kanoner og krigsmæssige fremtoning får med mellemrum mange til at spørge og undre sig over, hvorfor netop denne type skibe er så talrigt repræsenteret blandt landets kirkeskibe.

Uden at det dog på nogen måde kan dokumenteres, kan det muligvis skyldes, at stort set alle søfolk og kystboere i Danmark og Norge gennem århundrede var registreret i udskrivningslisterne til at gøre tjeneste i orlogs-flåden, ikke mindst under krigsforhold. Og at dette forhold, mere end noget andet kunne indicere et folkeligt billede af orlogsskibene med deres størrelse, styrke og pragt som værende sværdet og værnet mod alt det onde og skæbnesvangre verden byder på og derfor kunne og burde pryde det hjemlige kirkerum.