Da det åbenbart ikke var muligt at skaffe tilstrækkeligt langt mastetømmer indenlands, henvendte kongen sig til Danzig, ( Gdansk ) som Danmark dengang stod i nær kontakt med. Her bestilte han, til…. ”Vort skib Maria en 120 fod mast og fire andre mindre master til at fastgøre derom, hver på 96 fod, og endelig en enkelt stamme på 108 fod til en fokkemast ! ”
Således adspurgt svarede rådet i Danzig ….
at.. ”De groste van twanzig fademe ” ….. ikke umiddelbart kunne skaffes, men nok de øvrige, og vigtigere for os: hvor Huitfeldt udsagn om Maria og Engelens størrelse må betragtes som anden- eller for den sags skyld tredjehåndsudsagn, finder vi i kongens brev sikker dokumentation for, at Marias stormast var 120 fod og bestod at et midtertræ i fuld længde beklædt med fire træer hver på 96 fod, og at skibet havde en fokkemast, der bestod af et enkelt træ på 108 fod.
De 120 fod svarer til 40 meter. Stormasten på Maria var således højere end Rundetårn, men vigtigere for os: ud fra de mål, og en sammenligning med andre af tidens storskibe, hvis mål vi kender i detaljer, kan Marias øvrige dimensioner, nu beregnes..
Der var Stora Krafvelen, det skandinaviske storskib, der i tid ligger tættest på, som Kong Gustav Vasa lod bygge i årene 1526 – 1531. Langt det største skib i den svenske flåde.
På 500 læster, hvis mål vi kender i detaljer. Stormasten var 123 ½ fod. Vi har storråens længde, køllængden, længde over stævne, vi har bredde og dybde samt detaljer som, at det var udstyret med to forkasteller, to kampanjer og en hytte.
Under syvårskrigen blev der bygget to storskibe i Lübeck hvis dimensioner også er kendt. Adler von Lübeck og Fortuna, der gik til Danmark. Vi kender både fald og længde af for og agterstævne og længden af merse – og bramstænger. Det hele.
Vi kan således skabe os et billede, eller en ramme indenfor hvilken Maria skal ligge.
Men hvordan så skibet ud. Der findes ingen billeder, heller ikke af Stora Krafvelen, men i tre nørrejyske kirke findes der kalkmalerier af storskibe fra tiden omkring 1520, billeder der har det til fælles, at det er skibe i nød. Et ret skematisk i Voldby kirke på Djursland, men Udbyneder kirkes er ret interessant og endelig et i Ebeltoft Kirke, der virker næsten reportageagtigt.
Ebeltoft Kirke (baggrundsbilledet) ligger med udsigt til havnen og her ses en ganske saglig skibsgengivelse uden egentlig tilknytning til kirkerummets øvrige udsmykning dateret 1521 og signeret af kunstneren Jep Høeg.
Hvad man ser er et skib, der er gået på grund, og storbåden/ barkassen er sat i vandet og i færd med at lægge et varp ud så man kan trække det fri.
Betydeligt lettere end at rekontruere en
jernaldergård på grundlag af nogle
stolpehuller..
Fem store åbninger i selve skroget agter har jeg tolket som kanonporte, og minsandten om ikke det senere skulle vise sig at Maria førte netop 12 svære kanoner i selve skroget, et stort antal mindre kanoner og hagebøsser ”op de mauer” som der står i inventariet, altså oppe i overbygningerne, men det kendte jeg ikke noget til da jeg lavede rekonstruktionen.
Der kan ikke føres bevis for at kalkmalerierne forestiller netop Maria, endsige at de er præcise gengivelser, men forbindelsen er ikke utænkelig.
Vores rekonstruktion kan i hvert fald gøre krav på at give et realistisk billede af et tidligt dansk 1500-tals storskib.
Den er da også blevet gengivet mange steder, og på et tidspunkt besluttede Søværnets Museumskommission at lade Holmens modelbygger fremstille en model i stor skala.
Og inden en eller anden med arkæologbaggrund hæver øjenbrynene for meget vil jeg frempippe, at arbejdet nok er betydelig lettere end at rekonstruere en jernaldergård på grundlag af nogle stolpehuller.
Men da Peter Maack blev opfordret tll at bygge Maria, lå der færdige tegninger, og hans model, skal jeg ikke komme nærmere ind på. Den kan vist tale for sig selv.
Niels Probst