"Vi ved mere om vikingeskibene end vi ved om skibene i middelalderen."

...Marinarkæolog Ole Crumlin-Pedersen

Historien om rekonstruktionen

af hovedskibet Maria.

af  Niels Probst

Her er historien om rekonstruktionen af en af de første store kraveller, Maria fra 1514, der påbegyndt under Kong Hans, blev færdigbygget under Christian II og sammen med det lidt tidligere skib Engelen var det et af datidens allerstørste skibe, det største der var set i Østersøen.

For en del år siden udtalte den danske marinarkæolog og daværende leder af Nationalmuseets Skibshistoriske Laboratorium, Ole Crumlin-Pedersen at, vi vidste mere om vikingeskibene end om skibene i middelalderen.

Og selv om der er gjort en del vragfund fra middelalderen siden, så er der stadig skibstyper, som vi kun kender fra skriftlige kilder og fra primitive billeder på segl og byvåben.

Det gælder eksempelvis holken, som var en af de mest almindelige skibstyper helt frem til slutningen af 1500.

Med hensyn til kravellen, der fra slutningen af 1400 blev den fremherskende krigsskibstype stiller sagen sig noget anderledes. Vi har for eks. vraget af Mary Rose fra 1515 og da typen reelt fortsatte med at eksistere sejlskibstiden ud, har man her lov at lave en del tilbagejusteringer.

Med kravelteknikken tillodes bygningen af meget større skibe end med klinkteknikken, og de fleste søfartsnationer byggede egentlige storskibe i begyndelsen af 1500-tallet. Det gælder England, det gælder Skotland og Portugal der hver byggede et, hvilket vi ikke nøjedes med her i landet. I Danmark byggede vi to, Engelen og Maria. Sidstnævnte i 1514. To skibe der blev meget beundret i samtiden.

Engelen deltog i et slag mod lübeckerne, hvor det forlød, at det ragede op blandt de øvrige skibe ”som en høne blandt sine kyllinger !” og da en norsk lensmand hørte om Christinas IIs forsøg på at sælge Maria, håbede han ikke det blev til noget, ” Da kongens fjender var mere bange for Maria end for 10 andre skibe !”

I mange år var det eneste man kendte til de to historiske skibes størrelsen krønikeskriveren  Arild Huitfeldt beskrivelse, der mange år senere, beskrev de to skibe som værende på 400 læster og, at deres lige ikke var set i Østersøen.

Huitfeldts bedømmelse med de 400 læster var i mange år det eneste man havde om skibenes størrelse, og i 1891 forsøgte den daværende direktør for Orlogsværftet N. E. Tuxen, ud fra det tal at regne sig frem til et sæt hoveddimensioner.  Gik simpelthen ud fra at Huitfeldts læster svarede til  kommercelæster på 4000 pund eller to ton, der var enerådende på Tuxens tid.

Men der er usikkerhed. Tilbage i 1500-tallet brugte man forskellige læster afhængig af varetype, selv når det gjaldt saltlæster, dengang de gængse til skibsmåling, var der to forskellige mål, et lille på ca. 4000 pund og et stort på 5000.

I slutningen af 1970-erne udgav en svensk forsker en hidtil ukendt korrespondense fra Christian II´s tid. 

Her kan man se at Maria efter et togt til Stockholm i efteråret 1518 løb ind i en storm. En kraftig storm hvor alle masterne gik overbord. Men det lykkedes besætningen at bjærge skibet ind til Reval, det nuværende Tallinn, Estland.

Her blev skibet rigget op med master, der ganske vist var for korte. For små, og kun netop tilstrækkelige til, at Maria, kunne sejles hjem til København.