Model af fregatten Rolf Krake 1955 PDF Udskriv Email
Mandag, 19. september 2011 10:25

Efteråret 2010 begyndte lauget på bygning af en model af fregatten Rolf Krake 1955 i skala 1:48. Bygningen af denne model er et led i Orlogsmuseets ønske om at supplere museets samlinger med modeller af flådens skibe fra tiden efter 2. Verdenskrig frem til nutidens computerstyrede fartøjer. Rolf Krake var en af tre såkaldte Hunt-eskortejagere, som flåden overtog fra England i begyndelsen af 1950`erne. Det var slagkraftige og relativ hurtige enheder, som blev anvendt frem til omkring 1965, da de blev afløst af de danskbyggede fregatter Herluf Trolle og Peder Skram, hvoraf den sidste kan ses som museumsskib på Holmen.

Ved bygningen af modellen af Rolf Krake, vil der for første gang på Orlogsmuseets modeller af jern- og stålbyggede skibe blive vist klædningspladernes sammenføjninger og nitninger på skrogets sider og bund. Det er en ret omfattende og krævende opgave, bl.a. fordi der ved beklædningen skal anvendes et materiale der er 48 gange tyndere end de originale stålplader på 10 - 12 mm. Den valgte teknik har gennem flere år været afprøvet med et fornemt resultat af et af laugets fynske medlemmer, - ovenikøbet på modeller i skala 1 : 100.

 

Senest opdateret: Søndag, 23. oktober 2011 15:52
 
RocketTheme Joomla Templates