Linieskibet Prinds Christian Frederik PDF Udskriv Email

Linieskibet Prinds Christian Frederik fra 1803.


Modellen er udført af Finn Knudsen i skala 1 : 48, medens Poul H. Beck har stået for sejl og research. Modellen blev afleveret til Orlogsmuseet sidst i august 2007, så modellen kunne indgå i museets særudstilling om Københavns bombardement og flådens ran 1807, hvor der foreløbig har kunne ses frem til nytår 2008/2009. Modellen er meget detaljeret udført efter de originale konstruktionstegninger m.m. af flådens fabrikmester F.C.H. Hohlenberg. Skibet var udtænkt som flådens ny standardlinjeskibstype, d.v.s. et linjeskib, der fremover i et passende antal sammen med mindst 3 kommandoskibe skulle udgøre flådens slaglinje. Efter flådens ranseptember/oktober 1807 var Pr. Chr. Frederik, der befandt sig i Norge, flådens eneste tilbageværende kampduelige linjeskib.

Den 21. marts 1808 kom det i kamp med en overlegen engelsk flådestyrke nord for Sjællands Odde, hvor det efter 3 ½ times voldsom og meget blodig kamp blev sat på grund ud for den nuværende Odden havn og efterfølgende sat i brand og sprængt. Ud af en besætning på 576 mand havde den et tab på 136 sårede og 72 døde, heriblandt Peter Willemoes.

 
RocketTheme Joomla Templates