Dansk ubådsprojekt fra 1808 PDF Udskriv Email

I forbindelse med markeringen af hundredåret for anskaffelse af den første ubåd til den danske flåde i 1909 er der fremstillet en modelrekonstruktion af et realistisk, men ikke realiseret dansk ubådsprojekt fra 1808.



Pionerprojektet, der kaldes "Garder Winstrups Undervandsmaskine", blev udarbejdet i 1808 af den kgl. garder til fods Ole Johansen Winstrup (1782-1867). Projektet blev behandlet seriøst af flådens konstruktionskommission, hvor det i høj grad gjorde indtryk, men som nævnt ikke realiseret. Beskrivelse med tegninger, der opbevares i Rigsarkivet, viser et hvallignende fartøj på godt 32 fods længde (ca. 10 meter). Rekonstruktionen og modellen er udført af Poul H. Beck i skala 1 : 25, dvs. en model på ca. 40 cm længde.

 

 
RocketTheme Joomla Templates